FOR 149 KR OM MÅNEDEN KAN DU:
  • Låne nyt tøj hver måned
  • Deltage i eksklusive bytte-saloner (kun for medlemmer)
  • Lade andre medlemmer låne tøj, du ikke selv får brugt
  • Få mod til at prøve nye farver, mærker og designs i et trygt miljø
  • Spare tid og penge
  • Bekæmpe overforbrug, tøjspild og dårlig samvittighed
SÅDAN FUNGERER DET
1.
Aflever 3 stykker tøj, du enten ikke bruger, eller kan undvære de næste måneder
2.
Vi mødes til månedlige saloner. Her finder du tre stykker tøj, du vil låne med hjem
3.
Brug nu tøjet så meget, du har lyst. (Pas på det som var det dit eget tøj)
4.
Til næste salon returneres tøjet, og du kan låne tre nye stykker tøj
ANOTHER CLOSET
ET MEDLEMSKAB MED EN MISSION
Verden er ved at drukne i tøj. Vi har skuffer og skabe fulde af tøj, vi aldrig bruger. Alligevel forventes forbruget af tøj at stige med 63% frem mod 2030. Det kan vi gøre bedre. Det skal vi gøre bedre!
Som medlem af Another Closet skaber du et sundere og mere bæredygtigt tøjforbrug. Når vi deler, forlænger vi brugen af tøj, der allerede er produceret og udnytter dermed verdens trængte ressourcer bedre. Et medlemskab af Another Closet nedsætter også dit behov og lyst til overforbrug og impulsshopping.
Medlemmer af Another Closet siger enstemmigt: De køber mindre og bedre tøj.
KLÆDESKABE & TØJKLUBBER
Der findes i dag 4 tøjklubber med hver deres lokale dele-klædeskab. Tøjklubberne finder du i København, Roskilde, Ribe og Kolding. I hver tøjklub er der plads til 25 - 50 medlemmer. Det sikrer stor nok variation i tøj og størrelse samtidig med, at følelsen af intimitet og tillid bevares.
I løbet af det kommende år vil vi åbne 3 nye tøjklubber. Den store ambition er 100 tøjklubber fordelt over hele landet.
DELE-TØJET
Som medlem af Another Closet har du adgang til mellem 100 og 300 stykker unikt dele-tøj i den bedste kvalitet og i alle størrelser. Tøjet udskiftes med 6 måneders mellemrum, så du løbende kan låne nye ting og tøjet altid passer til årstiden.
⅔ af klædeskabet udlånes af medlemmerne. (Alt dit tøj vender hjem efter 6 måneder). Resten af tøjet stilles til rådighed af Another Closet gennem samarbejde med brands, lokale iværksættere, købt second hand eller doneret.
FÆLLESSKABET & SALONERNE
Salonerne er hjertet i Another Closet ❤️ 10 gange om året mødes vi lokalt, hygger, sipper vin og bytter tøj. Der sker noget magisk, når kvinder i forskellige aldre og størrelse prøver lækkert tøj sammen.
To gange om året holder vi større tema-saloner om fx styling, minimalisme, reparation og upcycling.
Kan du ikke komme til en salon? Don’t worry. Til hvert klædeskab er der knyttet et lokalt låneskab med et bredt udvalg af tøj, du kan låne, når det passer dig.
Anbefalinger fra medlemmer
"Det har overrasket mig totalt, hvor glad jeg er for det. Det har altså taget røven på mig, jeg er virkelig vild med at låne tøj på denne måde. Jeg kan også virkelig godt lide at se de andre medlemmer, hvordan de bruger tøjet, det er super inspirerende."
Louise, København
"Jeg får “nyt” tøj hver måned. Det er nemt, og det tøj, der er i klædeskabet er godt. Jeg låner ofte ting, som jeg ikke selv ville have købt. Jeg bliver mere modig, fordi det er uforpligtende"
Mette, Roskilde
"Jeg møder nye spændende mennesker. Får mulighed for at være modig og prøve nogle nye tøjvaner af, som jeg ellers ikke havde kastet mig ud i."
Louise, Roskilde
"Jeg får tilfredsstillet mit behov for at have noget “nyt” tøj på uden at det hverken belaster kloden, min pengepung eller mit klædeskab. Høre facts om modebranchen og hyggeligt selskab, når der byttes tøj."
Stinne, København
hej@anothercloset.dk
Tønsbergvej 104 – 4000 Roskilde
CVR nr.: 44995875
© 2023 Another Closet