FØLG MED

Jeg elsker tøj

Det er mig, Tina Werborg, der står bag Another Closet. Jeg er tøjaktivist, iværksætter og forfatter til bogen Garderobemanifestet – 10 gode grunde til at genovervej dit næste tøjkøb.

Jeg har sat mig for at ændre vores tøjkultur – måden vi køber, bruger og skiller os af med vores tøj. For selvom jeg elsker tøj, er jeg imod alt, hvad tøjbranchen står for i dag: Overforbruget, forureningen og den dårlige samvittighed. 

Det hele startede i 2015 med et tøj-eksperiment, hvor jeg ville udfordre mig selv og mine tøjvaner. Jeg gik i det samme tøj fem dage i streg, uden at en eneste lagde mærke til det. Senere fik jeg 100 mennesker til at være med. Jeg kaldte det “Et outfit, en uge”.

Du kan læse mere om “Et outfit, en ugeher.

I november 2021 gang jeg gang i et nyt tøj-eksperiment: “November uden nyt tøj”, hvor flere tusinde har sagt ja til ikke at købe nyt tøj i hele november måned. I et SOME-fællesskab støtter og inspirerer vi hinanden til bedre tøjvaner.  

Vi gør det igen 2022. Vil du være med?

Garderobemanifestet

I 2020 udgav jeg bogen “Garderobemanifestet – 10 gode grunde til at genoverveje dit næste tøjkøb” på forlaget People’sPress.

Tøjindustrien er i dag en af de mest forurenende industrier i verden. Den tager vores penge, stresser vores hjerner og udnytter nogle af verdens mest udsatte mennesker. Alligevel shopper vi, som var vi besatte. Vi køber tøj, vi ikke bruger, og som ikke kan være i vores klædeskab.

I “Garderobemanifestet” dykker jeg ned i vores tøjkultur. Jeg fortæller, hvordan du slår op med fast fashion, giver råd til at vaske klimavenligt og sy knapper fast – så de bliver siddende. Jeg giver også tips til det perfekte genbrugskøb, og du lærer gennem styling og leg at genforelske dig i alt det tøj, du allerede har i dit klædeskab.

Foredrag og workshops

Jeg holder også foredrag og workshops på skoler, i virksomheder, på biblioteker mm. Her taler jeg om overforbrug, materialer, tøjspild og klima, og om hvordan vi kan være med til at ændre verden fra bunden af vores klædeskabe.

Vil du høre mere, så skriv til mig på hej@anothercloset.dk